Det er lettere at bryde ned end at bygge op.
Kvisten er et hus, der har et tilbud, der er unikt i København. Både
unge og voksne er velkomne her. I Kvisten er der et cykel- &
smedeværksted, en systue, et keramikværksted, et træværksted,
et lydstudie, EDB, motionsrum og Roden -et sted specielt for
de unge. Selfølgelig kan man også få kaffe eller mad, men du kan
ikke sammenligne Kvisten med et medborgerhus.
At der er både unge og voksne i huset er en mulighed. En mulighed
for at skabe en bedre kontakt mellem aldersgrupperne. En mulighed for
at vide hvordan de unge er nu, og en mulighed for de unge at se de
voksne mens de er aktive.
Jeg er voksen, og har en særlig interesse for at bygge cykler. Jeg
synes, at mennesket er -eller bliver- sundt når de skaber ting. Vi har
meget fritid, men fritiden bliver fyldt ud med at konsumere. Vi ser
fjernsyn, måske læser vi bøger, køber tøj etc., etc.. Det er i orden,
men jeg tror, vi bliver syge hvis vi bare tager ind og aldrig gør noget,
aldrig giver noget fra os. Vi bliver syge, hvis vi ikke virkeliggør
nogle ting.
Ok, jeg skal passe på, jeg ved faktisk ikke, om alle mennesker
fungerer sådan, men jeg kender mange, der gør.
Men i vores samfund er der ikke meget plads til at bygge store
ting. Det er klart, at man godt kan tegne, sy etc derhjemme. Men hvad
skal man gøre, hvis man vil lave nogle boghylder, eller hvis man vil
lave noget i metal, eller hvis man vil lave et spisebord? Eller hvis
man måske vil lave et stort projekt som en trækano? Eller bare
reparere sin gamle bil? Alt det og mere har jeg set i Kvisten. At
have denne mulighed er specielt vanskeligt i en by som København. De
færreste af os har råd til at eje et sted, en kælder hvor man kan
bygge. Og selvom man har, mangler den mellemmenneskelige
kontakt. Gennem denne kontakt med medlemmer i Kvisten får jeg ideer,
hjælp og venlighed.
Jeg har været medlem af Kvisten i et halvt år. Det er ikke længe,
men alligevel er Kvisten langt det bedste sted, mit yndlingssted i
København. Jeg tror ikke, at der er andre steder i København hvor man
kan bygge. Men for mig er det ikke bare et sted til at bygge en cykel,
det er også et sted hvor jeg, som kun har boet her i København i et år
kan knytte sociale kontakter. Kvisten er unik.
Selvfølgelig bliver Kvisten meget brugt fra ung til gammel. Vidt
forskellige mennesker kommer her. Og jeg kan se, at det er ikke bare
er mig, der synes at Kvisten er stedet at være. Det er ikke
bare mig, der synes, at Kvisten er et lykkested.
Men hvorfor, når det jo fungerer så godt, og har en så god
indflydelse, hvorfor skal det så lukkes for voksne? Hvorfor skal
træværkstedet, bilværkstedet og keramikværkstedet lukkes? Vi voksne
har ingen steder at gå hen med vores drømme. Der er ikke noget
alternativ. Ikke bare det, men også det særlige forsvinder: det sted
hvor voksne og unge kan se og hjælpe hinanden.
Hvorfor skal Kvisten lukkes? Jeg græder over det! Jeg bliver
vred. Og en ting ved jeg:
Det er lettere at bryde ned end at bygge op.
-- Dirk
|